91 52 44 07 info@helleguldmann.dk
Del med dit netværk

Kan man spise kylhydrater, hvis man gerne vil tabe sig?

 

Mange af mine klienter har den opfattelse at man ikke må spise kulhydrater hvis man gerne vil tabe sig. Det anbefales af mange, at man ikke spiser kulhydrater for at opnå et hurtigt vægttab.

Men…

Det er helt misforstået at kulhydrater feder ekstra meget.

Der er 4 kalorier i et gram kulhydrat, præcis det samme som i protein. Der er 9 kalorier i 1 gram fedt.

1 kalorie fra kulhydrat feder lige så meget som 1 kalorie fra protein, fedt eller alkohol.

Og spiser du 1 gram fedt får du altså flere kalorier end hvis du spiser 1 gram kulhydrat.

Kulhydrater består af mono- di- og polysakkarider (sukkerstoffer) og kostfibre.

Vores celler, hjerne og hele centralnervesystem har brug for kulhydraterne og foretrækker glukose (sukker) som energikilde. Kulhydraterne lagres i lever og muskler i form af glykogen (glukosenenheder).

Hvis ikke vi får nok glukose tømmes disse lagre og muskulaturens proteiner vil i stedet blive omdannet til glukose. (Det er desværre ikke fedtsyrerne der bliver omdannet).

Kroppen har altså brug for kulhydraterne. Faktisk mindst 100 g kulhydrat om dagen. I følge Nordic Nutrition Recommendations 2012, skal 45-60 % af vores daglige energiindtag bestå af kulhydrat.

 

Kostfibre

Kostfibrene er en del af kulhydraterne og nedbrydes ikke i tarmen. De giver fylde og mæthed i længere tid. Samtidig giver de tarmene noget at arbejde.

Kostfibre sænke LDL-koslesterol, forebygge tarmkræft, type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, og en række andre livsstilssygdomme.

Det er vigtig at overveje hvor du får kulhydraterne fra, hvis du gerne vil tabe dig. Det kan være en god ide at skære ned på fødevarer med tilsat sukker. Det vil sige slik, kage, is, frugtyoghurt, sukkersødet sodavand og de meget sukkerholdige morgenmadsprodukter som Coco pops og guldkorn.

Du kan roligt spise fuldkornsprodukter, de mætter godt og indeholder kostfibre som vi har brug for. Spis også gerne grøntsager, de har et lavt kalorieindhold og især de grove grøntsager mætter og er rige på kostfibre. F.eks. havregryn, rugbrød, fuldkorns -brød og -pasta, kartofler, grove grøntsager og frugt.

Hvis du tilsætter fibrene via piller eller pulver skal du være opmærksom på at det ikke indeholder de vitaminer og mineraler som du ville få fra de fiberrige fødevarer.

spis roligt kulhydrater, vælg de fuldkornsprodukter og skær ned på produkter med tilsat sukker.

 

PS: Vil du have tips til at spise mindre, så se her.

 

^

Om mig

Uddannelser

Certificeret OverspisningsCoach
Vanecoach IVS (2017)

Certificeret VaneCoach
Vanecoach IVS (2016)

Professionsbachelor i ernæring og sundhed
VIA University College (2017)

Erhvervserfaring

Kostvejleder, coach, foredragsholder

Indehaver
Helle Guldmann – Professionel kostvejledning (2016-)

Kostvejleder

Hjertebo (2015-2017)

Underviser og Kostvejleder

Erhvervsskolerne Aars – Jordbrug, fødevarer og oplevelser (2016)

Del med dit netværk