91 52 44 07 info@helleguldmann.dk
Del med dit netværk

Børn og mad.

 

Vi vil som forældre gerne sørge for, at vores børn har det bedst muligt. At de får de vitaminer og mineraler de har brug for. Vil vi gerne forkæle dem og hygge om dem når der er tid i den travle hverdag. 

Men hvordan kan man være sikker på at børn får det de har brug for? Hvorfor er nogle børn overvægtige og nogle børn nogle små spirrevipper?

Med overskriften Børn og mad, vil jeg her komme med nogle forklaringer på de spørgsmål jeg bliver stillet.

#1  Hvordan kan jeg være sikker på, at mit barn får nok mad?

Vi kan alle lære af børnene. De spiser når de er sultne. og stopper når de er mætte.

Vi har som forældre en forestilling om hvor meget vi synes vores børn skal spise. Ofte en mængde der overgår barnets behov.
Spædbørn skal vokse meget og hurtigt. De skal gerne 2- eller 3 doble deres vægt på kort tid, men det skal de helst ikke blive ved med.

Når børn spiser mindre er det fordi de selv retter til, de tilpasser sig deres energibehov. Hvis vi presser på med at få dem til at spise, kan de miste evnen til at mærke sult og mæthed, eller få et anstrengt forhold til maden – mister lysten til at spise eller bliver ”kræsne”.

Stol på barnets sultregulering – lad det selv mærke om det er sultent/ikke sultent (selv det helt lille barn).

Sørg for at tilbyde barnet mest af det mad du gerne vil have det skal spise. F.eks. kartofler, grøntsager, frugt, kød, fuldkorns- og mejeriprodukter.

Der kan sagtens være plads til en is eller en kage, men overvej hvor tæt på et måltid du serverer det. Hvis maven er fyldt op med kage er der ikke plads til grøntsager.

Hvis du sørger for at tilbyde dit barn varieret kost, skal det nok få hvad det har brug for.

Er du i tvivl om hvorvidt dit barn er underernæret, så spørg din læge til råds.

 

#2 Kræsne børn

Børn kommer ikke ”kræsne” til verden. Indtil de har en vis alder, er de åbne for alt hvad far og mor præsenterer dem for. Det er vigtigt at udnytte denne periode til, at præsentere barnet for mange forskellige smags/lugt/konsistensindtryk.

Fra madmodig til skeptisk -det giver faktisk god mening, at barnet når det begynder at kunne bevæge sig rundt bliver skeptisk, over for ny mad.

Helt tilbage til da vi levede i huler, og meget tættere på naturen, var det vigtig at være skeptisk over for hvad vi puttede i munden. Det kunne have fatale konsekvenser at komme til at spise giftige bær (dem skal vi stadig passe på med, men de færreste har dem i haven). I dag er vi mere beskyttede, ikke så tæt på naturen som dengang, og de fleste børn får serveret alt den mad de skal have.
Børn udvikler en naturlig skepsis overfor ny mad, og har behov for at blive introduceret for maden flere gange før de accepterer den. Især mad der ikke er sødt, ligesom de er vant til fra modermælken.

Den kræsenhed vi som forældre kan opleve, kan forveksles med børnenes øvelse i selvbestemmelse. Allerede fra de er ret små, øver børn sig i selv at bestemme. De små børn starter med at knibe læberne sammen, når skeen med mos bliver ført til munden, eller de kaster /skubber tallerkenen på gulvet.

Når man som forældre har oplevet det nogle gange, kan man godt komme til at konkludere at barnet ikke bryder sig om maden.

Vi lærer af vores forældre og tillægger os deres madvaner. Vi lærer også af vores omgivelser, når vi observerer hvad andre gør. Og vi lærer endnu bedre når det er nogen vi kan spejle os i. Derfor har børn ofte meget mere mod på at smage noget nyt, når der er andre børn der også smager på det. Det kan give en helt kædereaktion, når først et barn siger ”Mmmm det smager godt”.

Det samme kan ske når et barn siger ”ad”. Derfor kan det være rigtig godt, at lære børn at man ikke siger ”ad” til mad, men at man i stedet, uden at gøre et stort nummer ud af det, siger ”det bryder jeg mig ikke om”, eller ”jeg er ikke så vil med det”.

Bryder barnet sig ikke om maden, er det vigtigt ikke at tvinge det til at spise. Sig evt. ”Det er okay, så spis noget af det andet, Du kan smage det igen en anden gang”.

Giv barnet lov til ikke at bryde sig om maden, men få det til at smage på det igen næste gang I får det. Det kan være barnet efter flere gange begynder at kunne lide maden.

Giv ikke op, tilbyd maden, lad barnet være nysgerrig på maden, lade det mærke, dufte og lege med maden. Vær positiv og vis med din mimik at maden er lækker, så skal det nok komme.

Respekter når barnet virkelig ikke kan lide maden. Der findes også ting vi voksne ikke bryder os om, og som vi absolut ikke ville bryde os om, at blive tvunget til at spise.

#3 Forældrenes ansvar

Når et barn er over- eller undervægtig er det forældrenes ansvar at barnet får det rigtige at spise. Det er ikke barnets ansvar. Børn skal ikke bekymre sig om, om de er for tykke eller for tynde.

Det er forældrenes opgave at være gode rollemodeller og vise børnene gennem deres handlinger hvordan man spiser varieret. 

Som forældre vil vi vores børn det bedste. Vi vil gerne give dem en god og varieret kost. Vi vil gerne sikre os at de får de vitaminer og mineraler de har brug for og sikre at de udvikler sig som de skal.

Det er et ansvar der følger med opgaven som forældre.

Det er ikke altid lige let – især småbørnsfamilier kan opleve at være presset. Nogle gange går det ikke helt efter planen. De fleste forældre har prøvet at blive forstyrret i deres nattesøvn. Nogen mere end andre. Når man er træt og uden energi vælger man nogle gange den letteste løsning. En løsning som måske ikke er optimal, men som ikke giver konflikter som man i øjeblikket ikke kan overskue.

Når energien mangler og barnet gentagne gange har smidt sin tallerken på gulvet eller afviser den mad der bliver serveret, så vælger man i sidste ende den løsning man ved virker. Det gør dig ikke til en dårlig mor/far.

Når energien og overskuddet er til det, skal man nok få lavet den gode aftensmad, den lækre madpakke og de sunde snacks.

 

#4 Hvad kan man gøre hvis ens barn spiser for meget eller for lidt?

Som jeg skrev ovenover er det forældrenes ansvar hvad børnene spiser. Forældrene bestemmer hvad der bliver serveret, men børnene bestemmer ofte selv hvad de putter i munden.

Der er flere ting man kan gøre, uanset om man har børn der spiser for meget eller børn der spiser for lidt.

Noget der kan skabe en rigtig dårlig stemning ved bordet er hvis fokus ender på barnets tallerken. ”Spis din mad”, ”du har jo slet ikke smagt på maden”, ”ej nu skal du vist ikke spise mere”.

Det giver ikke barnet lyst til at spise mere eller mindre, hvis det hele tiden får at vide om det skal eller ikke skal spise. Forestil dig hvordan du ville føle hvis nogen kommenterede på din mad imens du spiste!

Overvej hvad du som forældre gerne vil have ud af måltidet.

  • skal I bare være mætte?
  • skal der være tid til hygge snak?
  • er det her der er tid til at høre om hinandens dag og snakke om hvad der skal ske i morgen?

 

Når barnet ikke spiser:

Fjern fokus fra maden, snak om løst og fast, nyd at I er sammen og spørg ind til hinandens dag.

Lad barnet selv øse op, stol på at dit barn spiser hvad det har brug for. 

Når der ikke længere bliver spist, så spørg ”er du mæt”? Er svaret ”ja” så accepter et ja, uanset hvor meget mad der er forsvundet fra tallerkenen.

Mælk er godt og er en god kilde til forskellige vigtige nærringsstoffer. Men mælk fylder i maven og giver mæthed. Drik vand til maden så barnet ikke drikker sig mæt. 

Leg med maden, gør det sjovt at spise. Kast ærterne op i luften og fang dem med munden. Find “træet inde i guleroden”, klip broccolitræet med tænderne, se hvem der kan stable det højeste tårn af grøntsagerne. Kun fantasien sætter grænser.

Jo mere fokus bliver fjernet fra maden, jo mere vil børnene spise.

Når barnet spiser for meget:

Fjern fokus fra maden, lad barnet selv øse op, snak om løst og fast, nyd at I er sammen og spørg ind til hinandens dag.

Hjælp barnet med at finde mæthedsfølelsen i maven og at sætte ord på.

Kommenter evt. på din egen tallerken: ”ej hvor det smagte godt, men nu blev jeg godt nok pludselig mæt”. Levn gerne lidt mad og sig ”mine øjne var godt nok mere sultne end min mave”.

Sig inden du selv øser op ”det ser lækker ud, men jeg starter lige med en lille portion, i går fik jeg jo øst for meget op”.

Levn. Lad barnet levne. Det skal være okay at levne alt uanset hvad det er. Både aftensmaden, desserten, fredagsslikket og isen – også selvom der lige er betalt 34 kr for 2 kugler. Vis at det er okay, at stoppe med at spise når man ikke er sulten mere og at det er helt okay at levne.

Sluk tørsten i vand. Husk at der kan være mange kalorier i juice og saftevand. Hvis det er sødet med sukker er der ca. det samme kalorier i som i almindelig sodavand. Der er ingen eller meget få kalorier i lightsodavand! Tjek kalorie indholdet på saften også lightprodukterne.  Det er en skrøne at der er noget skadeligt i lightsodavand.

 

Næste gang:

#6 Del ikke maden op i sundt og usundt.

 

^

Om mig

Uddannelser/kurser

Evidensbaseret ernæring

 V/ Morten Elsør og Nicolai Back (2019)

Certificeret OverspisningsCoach

Vanecoach IVS (2017)

Certificeret VaneCoach

Vanecoach IVS (2016)

Professionsbachelor i ernæring og sundhed

VIA University College (2017)

Erhvervserfaring

Kostvejleder, coach, foredragsholder

Indehaver

Helle Guldmann – Professionel kostvejledning (2016-)

Kostvejleder

Hjertebo (2015-2017)

Underviser og Kostvejleder

Erhvervsskolerne Aars – Jordbrug, fødevarer og oplevelser (2016 – )

Del med dit netværk