Hvordan vælger man den rigtige kostvejleder til at hjælpe sig med sit vægttab?
Når du skal købe noget nyt til dig selv, uanset om det er sko eller et nyt tv, så undersøger du markedet for muligheder. Du tager måske i flere forskellige butikker og prøver flere forskellige sko, inden du træffer et valg. Måske tjekker du trustpilot eller spørger dine venner, hvad de har erfaringer med.
Men hvad skal du gøre, når du skal vælge kostvejleder?
Herunder kan du læse, hvorfor det kan være så svært at gennemskue, hvem man skal vælge. Hvad forskellen på de officielle kostråd og nye kosttrends er, og hvad forskellen på en diætist og en kostvejleder er. Til sidst vil jeg komme med nogle råd til, hvordan du vælger den kostvejleder, der er rigtig for dig.
Hvorfor skal det være så svært?
Noget, der gør det hele så forvirrende, og som kan gøre os usikre på, om vi spiser og drikker det rigtige, om vi er sunde eller usunde, er de mange forskellige og modstridende oplysninger, vi bliver fyldt med på de sociale medier.
Den ene dag skal vi drikke rødvin i stedet for at motionere, den næste må vi ikke spise kulhydrater, vi får kræft, hvis vi drikker cola og så videre.
Hvad skal man tro på? Bygger påstandene på studier eller erfaringer, og er der overhovedet belæg for dem?
De officielle kostråd
De officielle kostråd er lavet for at guide os til, hvordan vi kan spise, så vi får dækket vores behov for vitaminer og mineraler. Følger du kostrådene, nedsætter du risikoen for livsstilssygdomme og forebygger, at du tager på i vægt.
Kostrådene er lavet ud fra den viden, vi har lige nu, og ud fra hvad forskningen viser, vi skal spise, så flest mulige (raske) mennesker får dækket deres næringsbehov.
Når det er sagt, kan de officielle kostråd også være vanskelige at følge, for hvad vil det sige, at spise mindre sukker? Mindre end hvad? Eller “spis mere fisk”.
Også her er man nødt til at læse sig til, hvad der menes. Vil du vide mere, kan du læse om hvert enkelt kostråd på fødevarestyrelsens hjemmeside.
En af de ting, forskningen bland andet peger på, og som jeg også oplever med mine klienter, er, at forbud for forskellige fødevarer ikke hjælper nogen til at leve sundere eller at holde et vægttab.
Det er blandt andet derfor, de officielle kostråd – i modsætning til kosttrends – ikke indeholder forbud.
Kosttrends
Der har været mange forskellige kosttrends gennem tiden. Helt tilbage i 70’erne kom Atkinskuren, hvor man skulle holde sig fra kulhydrater.
Nogle af de nyere kosttrends er, Syre-basekuren, Suppekuren, Juicekuren, Low carb – high fat, 5-2 kuren, Foreverfit, Low fat, Stenalderkost, og jeg kunne blive ved.
Mange af dem er baserede på at opnå vægttab, mens andre er lavet med henblik på bedre dyrevelfærd eller bæredygtighed. Flere af dem bliver til en livsstil med mange andre fokuspunkter end vægttab.
De kosttrends, der har fokus på vægttab, er ofte kure, der giver et stort og hurtigt vægttab. Det kan både være godt og skidt. Et stort og hurtigt vægttab vil ofte være en kur, man skal følge i en periode, men hvad gør man så bagefter? De fleste vil falde tilbage til de gamle vaner og tage de tabte kilo på igen.
En fællesnævner for de fleste kosttrends er, at de er fulde af forbud og restriktioner. Her skal du enten skære kraftigt ned eller helt udelukke forskellige fødevaregrupper fra din kost.
Hvorfor jeg ikke anbefaler at udelukke noget fra kosten, og hvad der sker, når man gør det, kan du læse mere om her
Kostvejleder er ikke en beskyttet titel – ligesom diætist.
Kliniske diætister har autorisation fra Sundhedsstyrelsen. De kan både lave forebyggende arbejde og arbejde med syge mennesker, der har behov for kostændringer i forbindelse med sygdom.
Som kostvejleder må man kun arbejde med forebyggende arbejde, altså med mennesker der ikke har en diagnosticeret sygdom. Det kan f.eks. være at vejlede overvægtige.
Alle kan kalde sig ‘kostvejleder’. Man behøver ikke en uddannelse.
De kostvejlederuddannelser, der er, varierer også meget, både i længde og indhold. Heller ikke det er der nogen krav til.
Jeg har til et foredrag oplevet en kostvejleder, der påstod, at det giver brystkræft at spise mere end 2 stykker frugt om dagen, og at man derfor skulle undgå at spise frugt. Til spørgsmålet om, hvor hun havde denne påstand fra, sagde hun, at det kunne man google sig til. Derudover kunne man hos hende købe forskellige olier, som man ifølge hendes kostprincipper skulle drikke eller bruge i den hjemmelavede mayonnaise, man skulle dyppe alle sine grøntsager i, så (hendes personlige mening) kroppen kunne optage de fedtopløselige vitaminer.
Jeg finder det stærkt bekymrende, at hun kan få lov til at uddanne andre i egne selvopfundne kostprincipper, uden der bliver sat spørgsmålstegn ved hendes faglighed.
Uddannelserne til kostvejleder er altså meget forskellige, og de kan være lavet ud fra stifterens egne vildfarelser. Det vil sige, at det kan være selvopfundne principper, som ikke er baseret på nogen form for forskning, eller hvor argumentet for at det virker er ”det virker for mig”.
I februar lagde jeg for første gang et billede på Facebook af mig selv, som jeg så ud, før jeg fik børn. Jeg vejede ca. 20-25 kg mere, end jeg gør nu, og det har været en lang sej kamp at komme af med alle de mange kilo.
Min historie kan bruges til at fortælle, at jeg ved, at det er svært. At jeg ved, det er hårdt. At det tager tid. At jeg heller ikke kunne følge en slankekur til ende. At jeg jævnligt falder i, og at jeg stadig skal tænke over, hvad jeg spiser.
Men mine vaner, og de ting jeg har måttet ændre, er ikke de samme for dig, som de var/er for mig. Vi har ikke samme arbejdsplads, samme hverdagsrutiner, samme familie eller fritidsaktiviteter.
Så bare fordi ‘det har virket for mig’, betyder det ikke, det virker for dig!
I stedet for at fortælle dig om min erfaring, sætter jeg fokus på dig. Dit vægttab handler om dig og din hverdag. Jeg er nødt til at vide noget om dig for at kunne hjælpe med at finde de forhindringer, du har, så du kan nå dine mål.
Ved at finde frem til dine forhindrende vaner, kan vi sammen finde nye gode vaner, der hjælper dig i mål.
Hvordan finder du den kostvejleder, der passer til dig?
Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvem du skal vælge.
De fleste kostvejledere har skrevet lidt om sig selv og deres baggrund og uddannelse på deres hjemmeside eller facebookside. Står der ikke noget om uddannelse, har de sikkert ikke nogen. De fleste vil gerne vise, at de har uddannet sig.
Du kan med fordel undersøge, hvilken uddannelse kostvejlederen har, og hvem står bag uddannelsen. Er den bygget op på selvopfundne kostprincipper eller faglighed og videnskab.
Her er et par punkter, du kan bruge i dine overvejelser, før du beslutter dig for, hvem der skal hjælpe dig.
Vær kritisk, hvis kostvejlederen:
- sælger sit eget selvopfundne kostkoncept
- laver restriktioner for, hvad du må spise
- taler ud fra egne erfaringer
- taler negativt om videnskaben
- deler fødevare op i sort/hvid, sundt/usundt
Tænk over, hvad der er det vigtigste for dig. Er det, at den, der skal hjælpe dig, selv har prøvet på egen krop at være overvægtig, eller er det det faglige, der er vigtigt for dig (eller begge dele).
Er du i tvivl, og synes du ikke, du kan læse dig til nok informationer, så ring til nogle forskellige. Det er også vigtigt, at du har en god kemi med den, der skal hjælpe dig. Der kan være mange følelser forbundet med et vægttab, så det er vigtigt, at du har det godt med den, du sidder overfor.
Om mig
Uddannelser
Certificeret OverspisningsCoach™
Vanecoach IVS (2017)
Certificeret VaneCoach™
Vanecoach IVS (2016)
Professionsbachelor i ernæring og sundhed
VIA University College (2017)
Erhvervserfaring
Kostvejleder, coach, foredragsholder
Indehaver
Helle Guldmann – Professionel kostvejledning (2016-)
Kostvejleder
Hjertebo (2015-2017)
Underviser og Kostvejleder
Erhvervsskolerne Aars – Jordbrug, fødevarer og oplevelser (2016)
