91 52 44 07 info@helleguldmann.dk
Del med dit netværk

I sidste indlæg forsøgte jeg at svare på nogle af de mange spørgsmål, jeg har fået fra klienter igennem tiden. Der har været en del og derfor giver det kun mening at fortsætte i det spor og tage fat på et par af gengangerne.

Det første spørgsmål er faktisk todelt, men kommer ofte i samme ombæring:

Vejer muskler mere end fedt? Og forbrænder muskler mere end fedt?

Det korte svar er: ja og ja.

Det lidt længere svar er, at muskler vejer mere end fedt og at muskelvæv forbrænder mere end fedtvæv. Hvor muskelvæv er det man kalder ”aktivt væv”, er fedtvæv overhovedet ikke aktivt. Det vil sige, at fedtvæv ikke forbrænder så meget som en eneste kalorie. Man kan sige, at jo mere fedt, du har på kroppen, jo mere har du at slæbe rundt på og jo mere forbrænder du, men fedtvævet i sig selv ”arbejder” ikke. Fedtvæv er kroppens energireserve, der er designet til at sikre overlevelse i perioder med mindre, eller ingen, føde og til at holde os varme. I vores del af verdenen, har vi ikke behov for store depoter af fedt, da vi ikke render ind i lange perioder med mangel på mad, men det er kroppen jo ligeglad med.

Set i forhold til et vægttab, er det en rigtig god ide at kombinere sin konditionstræning med styrketræning. Ud over at styrketræning er godt for din krops funktionalitet, så forbrænder du mere, når du har en større muskelmasse – også når du bare slænger dig på sofaen 😉

Det næste spørgsmål er også en genganger:

Hvor stor en virkning har det på et vægttab, at man drikker den anbefalede mængde væske?

Ifølge de officielle kostråd anbefales det at drikke 1 – 1 ½ liter vand om dagen, og mere når det er varmt. Kroppen fungerer bedst, når den får det væske, som den har behov for.

I forhold til et vægttab, så er det relevant at vide, at maven ikke kan mærke, om den er sulten eller tørstig. Det vil sige, at du nogle gange kan føle sult, hvor du egentlig har behov for noget at drikke. Har man fokus på den faldgrube, kan man måske undgå at indtage nogle unødvendige kalorier. Får man ikke den mængde væske igennem en dag, som kroppen har behov for, kan man desuden opleve forskellige ubehagelige symptomer som fx svimmelhed og hovedpine. Dette bidrager heller ikke til det overskud, man har brug for, når man forsøger at ændre på sine vaner.

Et lille tip til at få det væske, du har behov for er, at tage en vandflaske med dig på arbejde. Har du den på dig, så vil du være meget mere tilbøjelig til at drikke løbende i løbet af dagen.

Det sidste spørgsmål i denne omgang lægger sig op ad et tidligere indlæg, jeg har lagt op. Den skal da lige med:

Kan man ødelægge sin forbrænding ved at spise for lidt?

Nej, nej og atter nej. Med mindre du er hårdt ramt af anoreksi (det er en helt anden sag), så kan du ikke ødelægge din forbrænding. Du kan heller ikke booste den ved at spise chili eller drikke eksotisk te. Hvis du vil forbrænde mere, så er det i gang med den fysiske aktivitet og, som nævnt ovenfor, vil du forbrænde mere i det hele taget, hvis du arbejder på at øge din muskelmasse.

 

Del med dit netværk
Helle Guldmann Professionel kostvejledning i Farsø og Aars.

Kom i mål med dit vægttab - et skridt af gangen.

Her får du 6 mails med konkrete og overskuelige redskaber, som kan hjælpe dig i mål med dit vægttab uden at gøre hverdagen besværlig.

Du tilmelder dig samtidig kostvejleder Helle Guldmanns nyhedsbrev med konkrete tips til at få gode, sunde vaner. Du accepterer samtidig at modtage information om foredrag, forløb og vil få andre gode tilbud. 

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik. HUSK at bekræfte din tilmelding via linket i mailen, som du får i din indbakke (tjek evt. dit spamfilter).

 

Tak for din tilmelding. Bekræft din tilmelding for at få mine tips. Tjek din indbakke og dit spamfilter.