91 52 44 07 info@helleguldmann.dk
Del med dit netværk

Nu hvor sommeren er godt i gang og de lyse, varme sommeraftener lægger op til grill og hygge, kommer aftensmåltidet ofte til at består af en lang rækker lækre kødtyper, brød og dyppelse. Men hvad nu med de der grøntsager? For selvom vi har ferie og solen skinner, så er det stadig vigtigt at få frugt og grønt.

6 om dagen. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 600 gram frugt og grønt om dagen. Og helst mest grønt! Når man kigger på grøntsager, kan de deles op i fine og grove grøntsager. De fleste mennesker spiser rigtig mange fine grøntager, som fx agurk og salat, men der er rigtig meget mæthed, vitaminer/mineraler og velsmag at hente i de grove grøntsager. Et klassisk tilbehør til grillen er fx majskolber og majs er en grov grøntsag. Faktisk er majs 100 procent fuldkorn og derfor en super grøntsag i forhold til mæthed og fordøjelsen. Majs er i sæson nu og er derfor også billig og i top kvalitet. Det samme er andre grove grøntsager som fx blomkål, ærter og hvidkål. Men hvordan kan man tilberede de fantastiske grove grøntsager, der er i sæson, så de kan hamle op med kyllingespydende, pølserne og bøfferne på grillen? Det kan man fx ved at være kreativ i forhold til tilsmagning!

De 5 grundsmage. 

Når man står og skal tilsmage sin mad, tænker mange måske bare i salt og peber, men der er mange flere facetter af smagen at tage højde for. I alt er der fem grundsmage: sød, salt, sur, bittert og umami. Umami er smagen af aminosyrer fra proteiner og de giver smagen af kødkraft og mundfylde. For at lave en rigtig velsmagende ret, om det er grøntsager eller en kødsovs, så er det et godt udgangspunkt, at alle grundsmagene er repræsenteret. Fx kan man bruge honning i sin salatdressing for at afrunde det syrlige eller bitre.

Brug dine sanser.

Set fra et sensorisk perspektiv, altså det samlede sanselige indtryk af det vi spiser, så kan grøntsagerne gøre rigtig meget godt for tallerkenen. Det kan være de friske, grønne ærter og de røde tomater i salaten eller duften af frisk persille. Smagen af de søde, friske majskolber eller sødmen fra broccolisalaten. Det gør måltidet mere appetitligt for øjnene (som vi jo også spiser med) og så er det endda sundt og mættende. 

 

 

Del med dit netværk
Helle Guldmann Professionel kostvejledning i Farsø og Aars.

Kom i mål med dit vægttab - et skridt af gangen.

Her får du 6 mails med konkrete og overskuelige redskaber, som kan hjælpe dig i mål med dit vægttab uden at gøre hverdagen besværlig.

Du tilmelder dig samtidig kostvejleder Helle Guldmanns nyhedsbrev med konkrete tips til at få gode, sunde vaner. Du accepterer samtidig at modtage information om foredrag, forløb og vil få andre gode tilbud. 

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik. HUSK at bekræfte din tilmelding via linket i mailen, som du får i din indbakke (tjek evt. dit spamfilter).

 

Tak for din tilmelding. Bekræft din tilmelding for at få mine tips. Tjek din indbakke og dit spamfilter.